Det har været en tradition i mange år, at Forsia Forsikring støtter de lokale brandværn i deres arbejde med at hjælpe os alle, når alarmen går.

Det har afgørende betydning, at de frivillige brandværn rykker hurtigt ud, når alarmen lyder. Det giver tryghed hos dem, ulykken rammer – samtidig med at det begrænser skaderne. Men ud over at passe på os alle, er det også vigtigt, at de passer på hinanden, så de kan udføre deres arbejde under trygge rammer. Derfor giver Forsia Forsikring hvert år et bidrag til at øge de frivillige brandværns sikkerhed og effektive indsats.

Der kan ansøges om tilskud i perioden 1. april til 30. juni 2025.